In Uncategorized

Kunstig intelligens fra dansk firma og software fra amerikansk virksomhed skal sikre energioptimering for e-mobilitet og energisektoren

Den globale V2G-virksomhed Nuvve, der skaber løsninger til opbevaring af vedvarende energi, og den danskbaserede AI-virksomhed 2021.AI indgår joint venture, der blandt andet skal optimere planlægning og lagring af grøn energi.

København, 17. februar 2022 – ’Astrea AI’ er navnet på et nyt joint venture mellem den danske artificial intelligence-virksomhed 2021.AI og amerikanske Nuvve, der udvikler software til vehicle-to-grid-løsninger (V2G). I det nye samarbejde skal Nuvves V2G-platform GIVe (Grid Integrated Vehicle) understøttes af 2021.AI’s Enterprise AI platform Grace for at optimere de services, som Nuvve tilbyder omkring V2G i dag. 

Nuvve er en global virksomhed, der opererer i området mellem energi og transport via sin intelligente platform og derigennem arbejder på at understøtte energibalancen i en elektrificeret verden. Nuvve udvikler software, der hjælper med at lagre energi fra elbiler og -busser, så energien kan sendes tilbage til elnettet. På den måde kan en flåde af elkøretøjer fungere som et kæmpe batteri, og den grønne energi, der akkumuleres, kan bruges på et senere tidspunkt.

Et eksempel på en use case, der skal udvikles af Astrea AI, er at bruge prædiktiv modellering til at forudsige chauffører i flådens adfærd. Det vil give indsigt i det nøjagtige energiniveau, der er nødvendigt for, at chaufførernes elbiler kan fuldføre de daglige køreopgaver. Baseret på denne præcise prognose vil Nuvves system tilpasse de elnettjenester, der tilbydes, og optimere opladningen, så der oplades til det forventede energiniveau. Det vil hjælpe med at forbedre effektiviteten og ydeevnen af flåden af elbiler samt bidrage med adskillige fordele til elnettet, herunder for eksempel en øget kapacitet og modstandsdygtighed.

CEO for Nuvve Gregory Poilasne siger: 

”At anvende de nyeste løsninger indenfor AI-teknologi i samarbejde med 2021.AI vil tage vores platform til det næste niveau og tilbyde endnu større fordele for vores kunder.” 

Ud over avancerede analyser af flåderne vil Astrea AI understøtte og styrke tilbudsstrategier for at tage tariffer, volatilitet og kapacitetsbehov i betragtning. Det har enorme potentielle fordele for hele energiøkosystemet, herunder kommuner, energikooperativer, investorejede forsyningsselskaber, transmissionsoperatører og energiforhandlere, især da flere og flere elbiler introduceres til nettet, som ofte forårsager uheldige kapacitetsbelastninger. 

“Ved at integrere de to virksomheders viden og avancerede teknologiske platforme kan vi i det nye joint venture tilbyde helt nye, konkrete løsninger til virksomheder, der opererer i spændingsfeltet mellem energi og transport. Vi kan højne operationel kvalitet og tekniske standarder og konkret gøre det muligt at forbedre ydeevnen og pålideligheden af elektriske køretøjers effektive anvendelse af energi,” siger Mikael Munck, CEO, 2021.AI. 

Om Nuvve
Nuvve er et amerikansk selskab, som arbejder med at kombinere verdens mest avancerede vehicle-to-grid teknologi (V2G) og et økosystem af elektrificeringspartnere. Nuvve administrerer strøm i elektriske køretøjer, batterier og elnettet for at levere ny værdi til elbil-ejere og at fremskynde udbredelsen af ​​elbiler og støtte verdens overgang til grøn energi. Ved at transformere elbiler til mobile energilagringsenheder og netværksbatterikapacitet for at understøtte skiftende energibehov arbejder Nuvve på at gøre elnettet mere modstandsdygtigt, forbedre den bæredygtige transport og understøtte energibalancen i en elektrificeret verden. Siden grundlæggelsen i 2010 har Nuvve implementeret V2G på fem kontinenter og tilbyder færdige elektrificeringsløsninger til køretøjsflåder af alle typer. Nuvve har hovedkontor i San Diego, Californien, samt kontorer flere steder i verden, blandt andet i Danmark.
Læs mere om Nuvve her. 

Om 2021.AI

2021.AI understøtter det stigende behov for implementering af AI på tværs af industrier. Data science ekspertise kombineret med virksomhedens Enterprise AI platform Grace tilbyder en klar og målbar AI differentiator for kunder verden over. Med Grace kan data scientists i samarbejde med resten af forretningen løse nogle af de mest komplekse udfordringer eller implementere færdige løsninger til procesoptimering, klassifikation og meget andet. Med et team bestående af mere end 70 medarbejdere fordelt på fem kontorer verden over er 2021.AI på en global vækstrejse. I 2022 kommer vi til at kende 2021.AI under et nyt navn, som endnu ikke er blevet lanceret.             Læs mere om 2021.AI her.   

Nuvve pressekontakt
Seniorrådgiver Anne Ø. Laursen, Morsing
anne@morsingpr.dk
Tlf. 24 25 45 90

2021.AI pressekontakt

Head of Marketing

Maria Genckel

mge@2021.ai

Tlf. 29 90 60 17

Recent Posts